Birthe

...now browsing by category

Lidt af hvert om Birthes liv

 

Nyt på sysiden

onsdag, september 1st, 2010

Så har Aksel fået ny hynde til sin trip trap stol – den tidligere grønne havde hul til bøjlen og var lavet i en lidt underlig form. Nu har jeg ændret lidt på mønstret og lavet praktiske justeringer i den nye blå model.
Billeder kan ses på siden Birthes syprojekter - hvor der også er billeder af den første hjemmelavede taske m.m.

Legohus….

søndag, august 22nd, 2010

Aksel og jeg legede her til aften (lige inden sengetid) med lego og besluttede at bygge et højt hus. Det blev til et super dejligt legohus med mange etager… og en højde på Aksel+ 3-4 cm…..! Aksel og jeg synes det var sjovt at give hinanden klodser ind gennem huset og selvom det åbenbart ikke har verdens bedste fundament, så vakte det stor lykke.

DSC02266
DSC02269

Regnvejrs teater…..!

søndag, august 22nd, 2010

I dag var det så min debut som forestillingsafvikler/rekvisitør/producentassistent på forestillingen “Mordets melodi” på Det Kongelige Teaters udendørs scene.
Og jeg kan lige så godt afsløre…. vi måtte først afbryde og derefter helt aflyse resten af forestillingen pga. regn…. MEGET REGN.

Min skønne chef ses herunder i gang med at fjerne vand fra publikumsopbygningen mellem generalprøven og dagens forestilling.IMG_0351

Der er plads til 204 publikummer og der kom …. trods regnen…. ca. 150 publikummer.IMG_0358

Men så blev der åbnet seriøst for vandhanen fra oven, ….IMG_0334

… forestillingen måtte afbrydes og kom desværre ikke igang igen. I stedet blev historien improviseret om til en lyn fortælling… så de fremmødte fik at vide hvem morderen var. Derefter blev publikum inviteret op på scenen i tørvejr og til lidt regnvejrs jazz med Mikkel Hess og hans venner i bandet “Hess is more”.IMG_0363

Familieferie i Jylland

tirsdag, juli 27th, 2010

Tjek billederne HER

Så er der lavet en lille billedfortælling fra ferien:

Zoo tur

søndag, juli 4th, 2010

DSC01754På denne meget specielle søndag d. 4. juli 2010 – fejrede vi dagen med at familien Kolding-Knudsen tog i zoologisk have for første gang. Aksel synes bedst om pingvinerne, girafferne og elefanterne….. samt de lidt mere almindelige dyr som geder og gråspurve. Aksel blev en smule mopset da han ikke måtte komme ind og lege hos girafferne og kamelerne – det måtte han jo godt med gederne.

Vi så også helt nyfødte pattegrise (født mellem kl. 7-10 i morges) samt den lille traditionelle ande familie der igen i løbet af sommeren kun består af mor-and og far-and fordi deres bolig nu engang er placeret lidt for tæt på løvernes…!

Vi købte årskort begge to og glæder os allerede til næste tur.
I kan se billeder HER

Sidste nyt….!

søndag, juni 6th, 2010

Hver måned er vi til spilleklub og i fredags var det hos dejlige Dagmar. Dagmar er ca. 6 måneder gammel og ligger flot på maven…. Aksel finder gerne hendes sutter og putter dem i munden på hende….. her på billedet ser han næsten ud til at nyde der endelig er nogle der “ser op til ham”….!
DSC01349a

Birthe har fået sommer frisure - til den fine pris på 50 kr. på frisørskolen på Nørrebro….
DSC01346a

Aksel ELSKER vindruer…..!DSC01317a

Ugen der gik….!

tirsdag, maj 25th, 2010

Birthes hoved er i bedring, men desværre ikke helt tilbage til normalen endnu.
I torsdags var vi til generalprøve på “De tre musketerer” i Dyrehaven, vejret var dejligt varmt og forestillingen helt fantastisk. Birthe var ligeledes til premieren (sammen med Dronningen og 3502 andre) i lørdags. Forestillingen kan varmt anbefales….!

Tirsdag i sidste uge fik Aksel pludselig høj feber og efter at have hentet ham i vuggestue sov han resten af dagen på sofaen. Onsdagen gik med afslapning og nedkøling, torsdag var han atter klar til vuggestuen.

DSC01232

Der er liv og glade dage i vores fuglehus. Her har jeg fanget en forældre på vej efter mad… igen.

DSC01253a

Aksel er blevet en lille bisse, der synes det er sjovt at stikke af fra sine forældre. Her har han dog tid til lige at smile til sin mor på vej ud af indkørslen.

DSC01258a 

Men han er ikke kun en bisse…. han har her plukket den første blomst til sin mor….! Han elsker de flotte blå perle hyacinter.

DSC01238

I pinsen har vi lavet nogle små projekter. Der er lagt holmegårdssten rundt om Slottet og en del af vaskehuset (det vi kunne nå.), der er malet øst vindue og dør på vaskehuset, plantet agurk og tomater i drivhuset…!

DSC01237

DSC01250
Og sidst med ikke mindst, så har Aksel atter engang haft besøg af den meget gavmilde Mormor. Krokodillen er klart favorit, da den har magnet i halsen og dermed kan sidde fast på køleskabet, men også halerne er super spændende.

DSC01270

Bihulebetændelse af værste grad….!

tirsdag, maj 11th, 2010

Jeg har aldrig haft bihulebetændelse før og VIL ALDRIG HAVE DET IGEN.
Fra 24 april til 30 april var jeg indlagt med MEGA bihulebetændelse… først på Herlev Hospital indtil de dagen efter fandt ud af hvad jeg fejlede så blev jeg overflyttet (dog uden udrykning på ambulancen) til Gentofte Hospital som har  eksperter ansat i bihulebetændelse.
Jeg har aldrig haft så vild hovedpine inkl. svimmelhed før og kommer aldrig til at sige jeg har hovedpine mere i mit liv efter den omgang – derudover var det værste at jeg intet kunne holde i mig i 4 dage…. hvilket var den værste slankekur nogensinde….!

… og det er desværre ikke overstået endnu…. jeg er stadig på antibiotika, smertestillende, saltvandsskylninger hver 2 time og fra i dag (efter besøg på Gentofte nu) også på hård Binyrebarkhormon kur. Sygdommen vil bare ikke give slip på mig….!

Billedet her er efter jeg begyndte at få det lidt bedre ….
DSC00917

Ballonnederdel og smækbukser

mandag, april 5th, 2010

Så er der syet nyt til både den lille dreng og mig….. Se det hersewing20machine

For et år siden….!

torsdag, marts 18th, 2010

Da jeg i dag havde en arbejd-hjemme-dag med manuskript, te, tæppe, liggende i sofaen og sol ind af vinduerne fik det mig til at tænke tilbage på denne tid sidste år.
Billedet er fra 14. marts 2009 og et af de sidste billeder inden storken fandt os. 09.03.14 - Birthe på NA2