Fridag med Anthon

Først besøgte vi modeltoget på hovedbanen der desværre ikke virkede, men havde en detalje af tre sjove fyre vi kender rigtigt godt, men vi ikke havde opdaget før. 

Derefter se juletræet på rådhuspladsen og videre til Lego butikken med udbytte af et bland-selv-bære der kom med hjem i en “børnepose” (lille bærepose hedder børnepose i vores familie.)

Turens højdepunkt var forestillingen “Maries julegave” på Anemone Teatret. En forestilling fra 1984 efter bogen jeg også har læst som barn. Super godt formidlet og med spænde handling. Vi fik oven i købet både et postkort og et kassettebånd fra 80’erne med hjem helt gratis. 

Vi spiste frokost på sporvejen.dk – en hyggelig restaurant i en sporvogn midt i København.