Gave fra Sigurd

I weekenden havde jeg sidste forestilling med “Sigurds Danmarkshistorie” på store scene i Skuespilhuset – 14 forestillinger har vi haft på Det Kongelige Teater i alt.

Sikke en oplevelse på mange måder.

Og heldig at Sigurd synes så godt om mig at vi til vores samling af hans bøger i gave fik de nyeste med “Sigurd fortæller H.C. Andersens eventyr” – som udkom i onsdags.

I vores hjem må man ikke tegne i bøgerne så derfor må Sigurd selvfølgelig heller ikke…. men til gengæld fik jeg taget dette billede som vi vil bruge som bogmærke i hans bøger.