Farveblind….?!?!?!?!

Intet er jo sikkert endnu da Aksels øjne endnu ikke er færdig udviklet, men vi er rimelig overbeviste om han er farveblind.
Birthe er en smule farveblind lige som hendes søster, mens Aksels morfar er temmelig farveblind.
Aksel fik for nogle uger siden dette træ legetøj som han elsker at sætte rigtigt sammen…. dvs. det han mener er rigtigt.
Jakob har utroligt svært ved at se hvordan man ikke kan se forskel på orange og grøn, mens Birthe synes det er lidt svært, men godt kan se forskellen.

DSC07769aAksel har selv sat alle brikkerne på, men venter som altid med de orange og grønne.

DSC07770aMorfar prøver at hjælpe… og de blev meget hurtigt enige. 🙂

Fakta om farveblindhed:
Farveblindhed optræder meget hyppigere hos mænd end kvinder. Cirka 8% af alle mænd er farveblinde, mens det kun gælder en halv procent af kvinderne. Det er mest almindeligt at være rød-grøn farveblind. Farveblindhed over for rød og grøn nedarves på det kønskromosom, der kaldes X kromosomet. Mænd har kun et X-kromosom, så hvis der er farveblindhed bundet til dette kromosom, bliver manden farveblind. Kvinderne har to X-kromosomer, og et af dem vil næsten altid være uden fejl og kan så dække over fejlen ved det andet kromosom. Derfor bliver kvinderne ikke så ofte farveblinde, men bærer farveblindheden videre til deres egne drengebørn.

Udgivet i Aksel | Kommentarer lukket til Farveblind….?!?!?!?!

Nyt på sysiden

Så har Aksel fået ny hynde til sin trip trap stol – den tidligere grønne havde hul til bøjlen og var lavet i en lidt underlig form. Nu har jeg ændret lidt på mønstret og lavet praktiske justeringer i den nye blå model.
Billeder kan ses på siden Birthes syprojekter – hvor der også er billeder af den første hjemmelavede taske m.m.

Udgivet i Birthe, Syprojekter | Kommentarer lukket til Nyt på sysiden

Perfekt have

DSC02363a

Ren pral: Bemærk hvor perfekt haven er fyldt med sol og skygge de helt rigtige steder. Dette billede er taget om eftermiddagen dvs. sandkasse tid for Aksel og vasketøjs tid for moren….! Drivhuset har selvfølgelig sol dagen lang.

Udgivet i Slottet | Kommentarer lukket til Perfekt have

Legohus….

Aksel og jeg legede her til aften (lige inden sengetid) med lego og besluttede at bygge et højt hus. Det blev til et super dejligt legohus med mange etager… og en højde på Aksel+ 3-4 cm…..! Aksel og jeg synes det var sjovt at give hinanden klodser ind gennem huset og selvom det åbenbart ikke har verdens bedste fundament, så vakte det stor lykke.

DSC02266
DSC02269

Udgivet i Aksel, Birthe | Kommentarer lukket til Legohus….

En snegl på …

… at der atter har været dejligt meget regn i Rødovre og vores trappe ud til vejen bliver derefter altid besøgt af en masse snegle…! Her er familien S. Negl samlet på et fælles foto.

DSC02289a

Udgivet i Slottet | Kommentarer lukket til En snegl på …

Regnvejrs teater…..!

I dag var det så min debut som forestillingsafvikler/rekvisitør/producentassistent på forestillingen “Mordets melodi” på Det Kongelige Teaters udendørs scene.
Og jeg kan lige så godt afsløre…. vi måtte først afbryde og derefter helt aflyse resten af forestillingen pga. regn…. MEGET REGN.

Min skønne chef ses herunder i gang med at fjerne vand fra publikumsopbygningen mellem generalprøven og dagens forestilling.IMG_0351

Der er plads til 204 publikummer og der kom …. trods regnen…. ca. 150 publikummer.IMG_0358

Men så blev der åbnet seriøst for vandhanen fra oven, ….IMG_0334

… forestillingen måtte afbrydes og kom desværre ikke igang igen. I stedet blev historien improviseret om til en lyn fortælling… så de fremmødte fik at vide hvem morderen var. Derefter blev publikum inviteret op på scenen i tørvejr og til lidt regnvejrs jazz med Mikkel Hess og hans venner i bandet “Hess is more”.IMG_0363

Udgivet i Birthe, Teater | Kommentarer lukket til Regnvejrs teater…..!

Aksel

Billede0070a

Udgivet i Aksel | Kommentarer lukket til Aksel

Frøken UBO

Billede0065aNormalt hedder det et uidentificeret flyvende objekt altså en UFO, men når den nu ikke flyver men ligger i vores baghave… må den hedde en UBO….. uidentificeret baghave objekt.

Efter nærmere undersøgelser viste det sig at være en af dem vi altid ser forsvinde op i himlen over Tivoli, og som ingen ved hvilken skæbne videre i livet får…. en af dem endte i vores baghave.

Hun er efter hun blev tør kommet til hægterne igen og kan nu stå op (heldigvis uden at forlade os igen.) Hun er døbt frøken UBO og bor midlertidigt i vaskehuset. Hver gang Aksel ser hende får hun nu et stort smil og lidt kærlighed, hvor hun i starten ikke var en han nærmede sig alene. (Hun er også ca. lige så høj som Aksel men med 3 gange så stort hoved, så forstår ham godt.)

Billede0066

Udgivet i Aksel, Slottet | Kommentarer lukket til Frøken UBO

Frilandsmuseet

Tirsdag var Aksel og jeg med mormor og morfar og Aksels to fætre på frilandsmuseet.
Det var perfekt vejr, flot årstid og skønt selskab.

Der var både høflige damer i gammeldags tøj og ægte grisebasser med krølle på halen.

DSC07378
DSC07382
En glad dreng smiler stort til mormor bag kameraet.
DSC07379

Aksels to fætre passede atter engang rigtigt godt på ham.
DSC07390

Udgivet i Oplevelser | Kommentarer lukket til Frilandsmuseet

Familieferie i Jylland

Tjek billederne HER

Så er der lavet en lille billedfortælling fra ferien:

Udgivet i Aksel, Birthe, Jakob | Kommentarer lukket til Familieferie i Jylland