maj 2025 M Ti O To F L S 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 -
Seneste indlæg
Kategorier
Arkiver
Aksel & Jakob i sneen
[media id=13 width=320 height=240] [media id=14 width=320 height=240]
Se flere snebilleder HER
Endnu et køretøj til Aksels samling
Aksels første cykeltur var en kold fornøjelse, men nu er han ved at være vant til turen hver morgen og eftermiddag. Der er ca. 800 meter til vuggestuen, så det er ikke verdens længste distance, men dog med en kategori 1 stigning i Rødovre målestok.
I går var vi på indkøb og fik købt en ny autostol til morfar og mormors bil så Aksels lange ben kan være der og han nu ser fremad. Stolen blev straks sat i bilen af morfar og far, og godkendt af Aksel med mormor inden for rækkevide.
Udgivet i Aksel
Kommentarer lukket til Endnu et køretøj til Aksels samling
Tredje tand
Så kom Aksels tredje tand endelig frem i går, det er øverste højre fortand, set fra hans synsvinkel. Den har været længe undervejs for vi har kunne se den igennem tandkødet minimum 3 uger. Venstre øverste fortand er også lige ved at bryde igennem. Aksel virker overhoved ikke påvirket at tændernes frembrud, hvilket vi er meget lykkelige for.
Udgivet i Ikke kategoriseret
Kommentarer lukket til Tredje tand
10 måneder i dag…
[media id=12 width=320 height=240]
Udgivet i Aksel
Kommentarer lukket til 10 måneder i dag…
Varme….
Fredag eftermiddag fik vi leveret 12 skovrummeter brænde, hvilket svare til ca. 8 m2. Det er der jo ikke plads til i vores lille brændeskur, der kan kun ca. være 6 m2 og derfor har Birthes bror overtaget resten.
Sådan en omgang brænde fylder en del, og det tager noget tid at kører det hele ned i brændeskuret i baghaven ene mand. Lørdag bestilte vi derfor Birthes forældre til at komme og hjælpe – Mormor tog sig af Aksel blandt andet med en dejlig gåtur til Rødovre Centret, mens morfar legede trillebør-chauffør mellem Jakob der stablede i baghaven og Birthe der læssede trillebørene i forhaven.
Det hele tog ca. 2½ time.
Udgivet i Slottet
Kommentarer lukket til Varme….
8 år og stadig ung….
… dog er synet, hørelsen og lugtesansen ikke hvad de har været. 🙂
I dag er det Svippers 8 års fødselsdag. Det blev fejret som så mange andre dage med nogle afslappende timer bag sofaen, et par skønne gulerødder i buret plus i dagens anledning en ekstra lang omgang hvor han blev aet.
Udgivet i Svipper
Kommentarer lukket til 8 år og stadig ung….
Nyt fantastisk job
Birthe skriver:
Jeg er i mandags startet som Dramaturgassistent i Skuespilhuset på Den Kongelige Teater. Det er et løntilskudsjob som betyder at kommunen giver et tilskud til Det Kongelige Teater og de så ligger en lille smule oven i inden de udbetaler min løn. Alt i alt får jeg ca hvad jeg hele tiden har fået i dagpenge. Løntilskud betyder også at arbejdspladsen i den periode skal se hvem jeg er, hvad jeg kan og om jeg ville være noget for dem at ansætte.
For mig handler det om at skabe mig nogle kontakter, få erfaring og forhåbenlig gøre mig selv uundværelig. 🙂
Jeg arbejder ca. 29 timer om ugen fordelt på dag, aften og weekend. Indtil videre er jeg ansat frem til starten af juli, men det kan forlænges i et halv år mere, hvilket jeg krydser fingre for.
Mandag morgen måtte jeg lige med min lille mobil tage et billede af min nye arbejdsplads
Tirsdag morgen efter jeg havde fået mit skrivebord tog jeg dette billede af den fantastiske udsigt (det er min pc der står tændt)
“Når jeg bliver stor vil jeg være…..”
Vi tænker lige som så mange andre forældre ind i mellem på hvordan Aksel mon vil tjene til føden når han bliver stor…! Ind i mellem synes vi han opfører sig som om han burde blive nedriver…… (lego tårne skal pr. definition ødelægges og klodserne efterfølgende kastes rundet på gulvet), andre gange virker han som om han synes det der med at snuppe andres legetøj er sjovt (her må levevejen så blive tyv)… og ofte virker hans interesse for mad og tilberedning af mad som det bedste i verden… (Kok er der bestemt heller ikke noget galt med.)
I går kom spilleklubben til Slottet og han observerede nøje hvordan hans far lavede frikadeller….!
Udgivet i Aksel
Kommentarer lukket til “Når jeg bliver stor vil jeg være…..”
Ny symaskine
Birthes hjemme hobby er gennem det sidste år blevet at sy ting og sager.
Nu er der ved hjælp af lidt julegave tilskud og forskud på fødselsdagsgaven plus egne “lommepenge” blevet indkøbt en ny og mere avanceret model symaskine: Husqvarna Viking Premium 755
Maskinen hører til i syværelset i forlængelse af Aksels værelse, men ind i mellem får den efter Aksels sengetid listet sig ned på spisebordet. 🙂 Den har indtil nu (dvs. fra 28 dec.) syet to spisejakker og en sove fleecejakke til Aksel samt en ballonnederdel til Birthe.
Lørdag lokkede Birthe hendes mor på udsalg i Stof og Stil i Roskilde….. det blev dyrt. 🙂 Der er indkøbt til flere spændende sy-projekter i fremtiden. Følg med i hendes sy-projekter HER
Udgivet i Syprojekter
Kommentarer lukket til Ny symaskine